Job hos BM Byggeindustri

Vi vil være den mest innovative boligproducent, og skabe boliger der beriger folks hverdag, samtidig med at vi tager et ansvar for det aftryk vi og vores boliger efterlader.

Hos BM Byggeindustri vil vi være med til at drive den grønne omstilling med vores træbaserede modulbyggeri. Vil du være med? 

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til kontakt@bmbyggeindustri.dk

Se aktuelle stillingsopslag nedenfor.

Projekteringsleder

Vi søger lige nu en projekteringsleder, der skal indgå som en del af vores tegnestue.

Du vil blive omdrejningspunktet for koordinering af projektering på alle sager og et afgørende bindeled mellem eksterne rådgivere, tegnestue og entreprise.

Jobbet foregår i tæt samarbejde med projektlederen og sammen med projekteringsholdet, såvel internt som eksternt.

Du vil få ansvaret for, at projekteringsprocessen foregår efter tidsplanen og at alle relevante oplysninger og dokumenter bliver delt, struktureret og arkiveret.

Læs mere om stillingen i opslaget nedenfor 👇

Projekterende konstruktør

For at imødekomme den store efterspørgsel på træbaseret modulbyggeri, søger vi lige nu en konstruktør til projektering fra salgsprojekt til produktionsgrundlag.

Med reference til tegnestuelederen vil du indgå i teams, typisk med en projekteringsleder, en ingeniør og en eller flere konstruktørkollegaer, der forestår al projektering. Vi projekterer i Revit og HSB.

Tegnestuen består at 10 dygtige kollegaer, alle med forskellige specialistroller. Og der er flere på vej.

Læs mere om stillingen i opslaget nedenfor 👇

Projektleder

Vi søger lige nu en dygtig og erfaren projektleder til styring af større totalentrepriser.

Du vil have det overordnede ansvar for et givent projekt på den udførende byggeplads, i samarbejde med en tilknyttet byggeleder.

Læs mere om stillingen i opslaget nedenfor 👇

Byggeleder

Vi søger lige nu en dygtig og erfaren byggeleder til styring af systemleverancer samt større totalentrepriser.

Du vil have det overordnede ansvar for et givent projekt på den udførende byggeplads, i samarbejde med en tilknyttet projektleder.

Da vi har mange totalentrepriser er koordinering af projektet i alle dets faser på byggepladsen hovedparten af din hverdag.

Læs mere om stillingen i opslaget nedenfor 👇

Tilbudsberegner/-koordinator

Vi søger lige nu en tilbudsberegner/-koordinator til at styrke vores tilbuds- og salgsafdeling.

Du vil blive en del af et team som vedligeholder og udbygger netværket til vores kunder. Her er du med til at beregne og udvikle projekterne i samarbejde med dine kollegaer, vores kunder samt eksterne arkitekter og ingeniører.

Læs mere om stillingen i opslaget nedenfor 👇

Vil du i praktik hos BM Byggeindustri?

Læser du til bygningskonstruktør eller byggetekniker og søger praktikplads? Så læs med her 👇

Hos BM Byggeindustri er vi stolte af det vi bygger, og vil meget gerne lære fra os, så vi kan være med til at bringe modulbyggeri i træ ind i fremtiden, som et oplagt valg, når der skal opføres nye boliger.

Vi er specialiserede i træbaseret modulbyggeri og har mere end 15 års erfaring med denne byggemetode, så vi tør godt kalde os eksperter, der kan lære fra os.

Vi søger løbende praktikanter som er interesserede i at lære mere om vores byggemetode, og som ønsker at indgå som en del af vores team.

Vi tilbyder praktik indenfor fire spor: entreprise, projektering, bæredygtighed og salg.

Du kan enten vælge ét spor eller kombinere flere, hvis du vil prøve nogle forskellige muligheder af i løbet af din praktikperiode.